Adfærd

08/11/2019 Slået fra Af RT

Definition af begrebet ’adfærd’

Med adfærd menes udøverens interaktion med omgivelserne.

Mere præcist kan man sige, at adfærd omhandler alt det, som udøveren bevidst og situationsspecifik foretager sig i relation til omverdenen.

Adfærd inkluderer således alle former for bevidst handling, når man fx sætter sig, går, løber, kommunikerer (i form af ord, toneleje og kropssprog), vasker tøj, børster tænder, rydder op osv.

– – – – –

Udøverens sportslige præstationer er ligeledes en del af kategorien adfærd, da enhver præstation jo grundlæggende er et resultatet af udøverens interaktion med omgivelserne:

  • I højdespring er præstationen således et udtryk for, hvor højt udøveren er i stand til at springe hen over en tværstang med et et-bens afsæt. Jo højere udøveren springer, desto bedre kan præstationen siges at være.

  • I fodbold er præstationen et udtryk for udøverens ageren i de talrige aktioner, som foretages i løbet af kampen (i form af løb, nærkampe, driblinger, afleveringer, hovedstød, afslutninger osv.). Jo bedre udøveren samlet set lykkes med disse aktioner i løbet af kampen, desto bedre kan præstationen siges at være.


I den forbindelse er det værd at pointere følgende forhold, som gør sig gældende for samtlige sportsgrene:

Der gives ingen ekstra point eller medaljer for at tænke eller føle noget bestemt undervejs i en given præstation; eller som belønning for at præstere med eller uden ‘sommerfugle i maven’.

En given præstation bedømmes udelukkende på udøverens adfærd i den givne præstationssituation.

– – – – –

I en sportslig kontekst vil en given adfærd være enten målbevidst eller kontraproduktiv. Dermed menes kort sagt, at:

Målbevidst adfærd er adfærd, som er i overensstemmelse med udøverens overordnede mål og handleplaner.

Det drejer sig med andre ord om en adfærd, hvor udøveren efter bedste evne forsøger at handle målbevidst i den givne situation.

Målbevidst adfærd vil dog ikke nødvendigvis altid lykkes efter hensigten.

Selv en målbevidst udøver vil således kunne begå fejl undervejs i den sportslige præstation. Og når dette sker, så er det et udtryk for en utilsigtet kontraproduktiv adfærd (mere herom nedenfor).

Kontraproduktiv adfærd er adfærd, som er i modstrid med udøverens overordnede mål og handleplaner.

Det drejer sig med andre ord om en adfærd, hvor udøveren handler på en måde, som grundlæggende ikke er i hans egen bedste interesse.


Kontraproduktiv adfærd findes i to varianter:

  1. Bevidst kontraproduktiv adfærd er et udtryk for, at udøveren har truffet en bevidst beslutning om at handle kontraproduktivt.

    Og en bevidst kontraproduktiv adfærd resulterer som tidligere beskrevet i overspringshandlinger. Det kan fx være, når udøveren undlader at træne som planlagt, fordi han ikke rigtig har lyst.

    Bevidst kontraproduktiv adfærd vil derfor altid være et udtryk for manglende mental styrke fra udøverens side.

     

  2. Utilsigtet kontraproduktiv adfærd er et udtryk for en målbevidst adfærd, der desværre viser sig at virke imod hensigten.

    Det handler med andre ord om de fejl, som udøveren utilsigtet begår i en given sammenhæng.
    – – – – –
    Når udøveren fx laver en fejlaflevering i fodbold eller en dobbeltfejl i tennis, så er dette typisk et udtryk for, at han forsøger at handle målbevidst, men at forsøget desværre mislykkes.

    Selv en mentalt stærk udøver vil med andre ord kunne havne i situationer, hvor der utilsigtet handles kontraproduktivt.

    Utilsigtet kontraproduktiv adfærd er derfor ikke nødvendigvis et udtryk for manglende mental styrke, men handler oftest om, at udøveren blot fejler i forsøget på at handle målbevidst.

    Hvis den utilsigtede kontraproduktive adfærd til gengæld sker som følge af et mangelfuldt eller forstyrret opgavefokus fra udøverens side, så vil dette dog meget vel kunne anses som et udtryk for manglende mental styrke.

– – – – –

Det vil altid være individuel og situationsspecifik, hvorledes en given adfærd påvirker præstationen. Kort sagt gælder dog følgende:

  • Jo bedre udøverens adfærd er tilpasset til situationens krav, desto bedre vil han være i stand til at præstere.


Og sportens verden er i høj grad kendetegnet ved stor en omskiftelighed, som den mentalt stærke udøver konstant skal forholde sig til. To konkurrencer vil således aldrig forløbe helt ens, og udøveren må derfor konstant tilpasse adfærden til de situationsspecifikke omstændigheder for at kunne præstere sit bedste.

Metoder fra den mentale træning kan bidrage til at udvikle og styrke denne evne til selvregulering.

Adfærd’ er beskrevet mere udførligt i e-bogen: ”Mental styrke i sport” (som kan købes her).