Følelser

09/11/2019 Slået fra Af RT

Definition af begrebet ’følelser

Med følelser menes alt det, som udøveren føler i en given situation.

Mere præcist kan man sige, at:

  • Følelser er instinktive reaktioner udløst af den subjektive vurdering af en given hændelse.

  • Følelser kommer til udtryk som impulser til handling i bevidstheden. En given følelse motiverer med andre andre ord udøveren til at handle på følelsen.

Følelser kan bl.a. komme til udtryk som vrede, glæde, begejstring, lykke, frustration, kedsomhed, frygt, angst, sorg, afsky, væmmelse, overraskelse, kærlighed, misundelse, stolthed, skam, skyld, håb, lettelse, jalousi, taknemmelighed, forlegenhed, beundring, medlidenhed og mange flere.

– – – – –

Den følelsesmæssige reaktion forløber groft sagt på følgende vis:

1) Der sker en hændelse

Denne hændelse kan fx bestå i:

  • At der siges noget

  • At der tænkes noget

  • At der opleves noget

  • At der høres noget

  • At der gøres noget

     

2) Der foretages en subjektiv vurdering af hændelsens betydning

Den subjektive vurdering af hændelsen kan være enten intuitiv eller reflekteret:

  • Når den subjektive vurdering er intuitiv, så er det et udtryk for den umiddelbare vurdering af den givne situation – også selvom man ikke nødvendigvis har kendskab til alle aspekter af den.
    Der er med andre ord tale om en øjeblikkelig forståelse af de situationsspecifikke omstændigheder ud fra de informationer, som man har til rådighed på det pågældende tidspunkt.

  • Når den subjektive vurdering er reflekteret, så betyder det, at man har haft mulighed for at overveje og analysere hændelsens betydning nærmere.
    Der er med andre ord tale om en mere velovervejet forståelse af situationen, end det var tilfældet for den intuitive vurdering.

     

3) Den subjektive vurdering kan udløse en følelsesmæssig reaktion

Der udløses dog kun en følelsesmæssig reaktion, hvis den subjektive vurdering giver anledning dertil.

Det er med andre ord ikke situationen i sig selv, som udløser en given følelsesmæssig reaktion, men derimod den subjektive vurdering af situationen. Og kun hvis denne vurdering falder ud på en bestemt måde, så vil dette resultere i en følelsesmæssig reaktion.

I givet fald vil der være tale om en instinktiv reaktion på den pågældende subjektive vurdering – dvs. en automatisk og medfødt tilbøjelighed til at reagere på en bestemt måde, fx:

  • Subjektiv vurdering: ”Jeg er blevet uretfærdigt behandlet.”
    Instinktiv følelsesmæssig reaktion: Vrede

  • Subjektiv vurdering: ”Mit liv er i fare.”
    Instinktiv følelsesmæssig reaktion: Frygt

  • Subjektiv vurdering: Jeg er på vej til at opnå mine mål.”
    Instinktiv følelsesmæssig reaktion: Glæde

  • Subjektiv vurdering: ”Jeg har handlet i tråd med mine mål, værdier og handleplaner.”
    Instinktiv følelsesmæssig reaktion: Stolthed

  • Subjektiv vurdering: Hvis jeg fejler, så vil det få katastrofale konsekvenser.”
    Instinktiv følelsesmæssig reaktion: Angsten for at fejle

     

4. Den følelsesmæssige reaktion opleves som impuls til handling

Den følelsesmæssige impuls til handling kan fx komme til udtryk i form af vrede, der opleves som en indre trang til handle aggressivt.

Følelser er med andre ord handlingsorienterede, og tilskynder personen til at handle i tråd med følelsens naturlige tilbøjelighed, fx:

  • Vrede → Impuls til at markere sin vrede over for andre (fx ved at handle aggressivt eller være konfronterende)

  • Frygt → Impuls til at flygte eller på anden vis undslippe noget farligt

  • Glæde → Impuls til at fortsætte med (eller gentage) den adfærd, som udløser glæden.

  • Stolthed Impuls til at fortsætte med (eller gentage) den adfærd, som udløser stoltheden.

  • Angsten for at fejle → I bedste fald vil angsten for at fejle opleves som impulsen til at intensivere sine anstrengelser med henblik på at undgå den frygtede fiasko; men i værste fald kan angsten for at fejle også opleves som impulsen til at ville undgå eller undslippe den ‘ubehagelige’ situation hurtigst muligt (fx ved at give op; at fingere en skade; at finde på undskyldninger eller lignende).

– – – – –

I en sportslig kontekst vil en given følelse være enten funktionel eller kontraproduktiv. Dermed menes kort sagt, at:

Funktionelle følelser er følelser, som motiverer udøveren til at handle i overensstemmelse med sine overordnede mål og handleplaner.

Det drejer sig med andre ord om følelser, som understøtter udøveren i at være målbevidst i tanke og handling (som fx håb der motiverer udøveren til at kæmpe videre på trods af modgang; eller vrede der motiverer udøveren til at konfrontere en holdkammerat, som er ukoncentreret og derfor ikke følger det taktiske oplæg).

Kontraproduktive følelser er følelser, der opleves som impulser til at handle kontraproduktivt.

Det drejer sig med andre ord om følelser, som motiverer udøveren til at handle i modstrid med sine overordnede mål og handleplaner (som fx vrede rettet mod dommeren).

– – – – –

Det vil altid være individuel og situationsspecifik, hvorledes en given følelse påvirker præstationen. Kort sagt gælder dog følgende:

  • Jo bedre de følelsesmæssige reaktioner er tilpasset til situationens krav, desto bedre vil udøveren være i stand til at præstere.


Præstationsoptimering forudsætter med andre ord en effektiv og situationsspecifik håndtering af følelserne, således at eventuelle kontraproduktive følelser ikke får lov til at påvirke præstationen negativt.

Metoder fra den mentale træning kan bidrage til at udvikle og styrke denne evne til selvregulering.

Følelser’ er beskrevet mere udførligt i e-bogen: ”Mental styrke i sport” (som kan købes her).