Når den mentale styrke kommer under pres

09/11/2019 Slået fra Af RT

Sagen er den, at mental styrke ofte har nogle omkostninger, og dem skal udøveren være villig til at betale, hvis han ønsker at forfølge sine mål på effektiv vis.


Disse omkostninger rammer fx:

  • Håndboldspilleren – som forventes at tage et afgørende straffekast i en vigtig kamp.

    På den ene side er spilleren godt klar over, at han er holdets mest træfsikre skytte på straffekast, men på den anden side vil han nødigt påtage sig ansvaret og det medfølgende pres i så vigtig en situation.

    Prisen for at være mentalt stærk i dette tilfælde er, at spilleren påtager sig ansvaret og det medfølgende pres.

  • Landsholdsspilleren – som elsker at dyrke sin sport på højeste niveau, men som hader de mange rejsedage i forbindelse med kampe og træningslejre.

    Prisen for at være mentalt stærk i dette tilfælde er, at spilleren accepterer og håndterer de mange ekstra rejsedage, som i perioder betyder store afsavn i forhold til samvær med kæreste, familie og venner.

    Udøverens mentale styrke kommer med andre ord for alvor under pres i situationer, hvor der skal betales en uønsket pris for at handle målbevidst.

– – – – –

Og dermed er vi nået frem til pointen med dette blogindlæg:

Af og til er udøveren fristet til at fravælge en målbevidst adfærd til fordel for en overspringshandling, fordi der er nogle kortsigtede gevinster ved at gøre dette.

Modsætningsforholdet mellem målbevidst adfærd og overspringshandlinger kan illustreres på følgende vis:

En overspringshandling skal i den forbindelse forstås som er en handling, der foretages med henblik på at udsætte eller undgå det, som man egentlig har sat sig for at gøre.

Overspringshandlingen er med andre ord det diametralt modsatte af en målbevidst adfærd.

– – – – –

Målbevidst adfærd er kendetegnet ved tre forhold:

  1. Den er proaktiv i forhold til de overordnede mål og handleplaner.

  2. Der er en kortsigtet (og muligvis uønsket) pris at betale.

  3. Der er en langsigtet (og attraktiv) belønning i vente.


Dette gælder fx for:

Håndboldspilleren – som påtager sig ansvaret for at tage et afgørende straffekast i en vigtig kamp. Der ligger med andre ord et stort pres på spilleren for at score:

  • Kortsigtet pris at betale: Nervøsitet i perioden fra straffekastet dømmes, og indtil det er udført (ca. 1 minut).

    Nervøsiteten kan fx komme til udtryk i form af bekymrede tanker, angsten for at fejle, kraftig hjertebanken og ‘sommerfugle i maven’.

  • Langsigtet belønning: Stolthed over at have været tro mod sine mål og handleplaner. Det vil nemlig altid føles godt, at have handlet målbevidst i en svær situation (i dette tilfælde ved at påtage sig ansvaret for et afgørende straffekast).

    Og dette gælder uanset om der scores på straffekastet eller ej.

    For uanset hvem der end måtte forsøge sig med det afgørende straffekast, så er der ingen garanti for, at det også ender med scoring (bl.a. fordi modstanderens målvogter jo forsøger at forhindre denne scoring).

    Chancen for scoring er dog altid størst, hvis holdets mest træfsikre spiller tager ansvaret på sig.

    At udvise den nødvendige mentale styrke giver med andre ord holdet de bedste muligheder for at vinde kampen – og netop derfor er det vigtigt, at den mest kvalificerede spiller påtager sig dette ansvar.

– – – – –

Overspringshandlingen er til gengæld kendetegnet ved det diametralt modsatte af en målbevidst adfærd:

  • Den er bevidst kontraproduktiv i forhold til de overordnede mål og handleplaner.

  • Udøveren med andre ord klar over, at han handler på en måde, som grundlæggende ikke er i hans egen interesse.

  • Der er en kortsigtet (og attraktiv) belønning i vente.

  • Der er en langsigtet (og uønsket) pris at skulle betale.


Dette gælder fx for:

Håndboldspilleren som fralægger sig ansvaret for at tage det afgørende straffekast i en vigtig kamp. Og dette gør han på trods af, at han normalt er holdets mest træfsikre på straffekast.

  • Kortsigtet belønning: Lettelse over ikke at skulle påtage sig ansvaret og det medfølgende pres.

    På denne måde undgår spilleren nemlig at skulle håndtere den ‘ubehagelige’ nervøsitet i forbindelse med straffekastet.

    Men
    – og dette er en vigtig pointe:

    Lettelsen over at slippe for ansvaret vil kun være ganske kortvarig, fordi lettelsen hurtigt vil blive afløst af skyldfølelsen over at have svigtet sig selv og holdet. Dette er nemlig en langsigtet pris, som udøveren altid må betale for sin manglende mentale styrke.

    Og netop dette gør sig ofte gældende i forhold til overspringshandlingen:

    Belønningen er kortsigtet, og senest når overspringshandlingen er overstået, så vil den langsigtede pris skulle betales.

  • Langsigtet pris at betale: Skyldfølelse over at have svigtet sig selv og holdet.

    I stedet tilfalder ansvaret nu en medspiller, som måske også er dygtig på straffekast, men som jo netop kun er den næstbedste skytte på straffekast. Ellers ville han jo have fået overdraget ansvaret fra start.

    Holdets chancer for at vinde bliver på denne måde forringet en lille smule.

    Og den langsigtede pris (i form af skyldfølelse) skal i dette tilfælde betales,
    uanset om medspilleren ender med at score på straffekastet eller ej. Svigtet er sket, og det ved spilleren godt.

    Skyldfølelsen vil dog givetvis forværres, hvis medspilleren ender med at brænde straffekastet. For nu vil spilleren tilmed skulle forholde sig til tanken om, at han måske ville have scoret, hvis bare han haft den fornødne mentale styrke til at påtage sig ansvaret.

– – – – –

Kort sagt:

Når det ikke nødvendigvis er nemt at være mentalt stærk, så skyldes det en kombination af to forhold:

  • For det første er det sjældent omkostningsfrit at være målbevidst i tanke og handling.

    Ofte vil der således være en kortsigtet pris at betale for den mentale styrke (fx i form af bekymringer og angsten for at fejle), og denne pris skal udøveren være villig til at betale, hvis han ønsker at opnå en mere langsigtet belønning (i form af stolthed over at have været mental stærk under svære betingelser; samt optimerede muligheder for at opnå sine mål).

     

  • For det andet vil udøveren uundgåeligt blive konfronteret med fristende overspringshandlinger, som lokker med en kortsigtet belønning (fx at overlade ansvaret til andre i en presset situation, hvor der skal tages et afgørende straffekast).

    Overspringshandlinger indebærer dog altid den langsigtede konsekvens, at de grundlæggende er kontraproduktive i forhold til at kunne forfølge sine mål på effektiv vis.

Forskellen mellem målbevidst adfærd og overspringshandlinger beskrevet mere udførligt i e-bogen: ”Mental styrke i sport” (som kan købes her).