Selvtillid

09/11/2019 Slået fra Af RT

Definition af begrebet ‘selvtillid’

Selvtillid er den situationsspecifikke overbevisning om, at man har de fornødne færdigheder til at kunne løse en given opgave.

Dette relaterer sig både til troen på sine nuværende færdigheder; samt troen på, at man vil kunne udvikle de fornødne færdigheder, hvis disse endnu ikke slår til.

Selvtillid er med andre ord en tilstand af tillid til sin egen præstations- og udviklingsevne.

– – – – –

Selvtillid opstår ud fra en subjektiv sammenligning mellem opgavens sværhedsgrad og eget færdighedsniveau. Og hvis denne sammenligning giver grund til optimisme, så vil man også være mere tilbøjelig til at gøre forsøget.

I praksis er selvtillid således en motiverende faktor, som indvirker positivt på evnen til at være målbevidst i tanke og handling.

Eller sagt på en anden måde:

  • Jo mere man tror på muligheden for at lykkes med et givent forehavende, desto mere vil man også være villig til at gøre forsøget.

Selvtillid er individuel og situationsspecifik

Selvtillid er den situationsspecifikke overbevisning om, at man har de fornødne færdigheder til at kunne løse en given opgave.

Selvtillid er således altid både individuel og situationsspecifik:

  • Situationsspecifik fordi den er baseret på en konkret udfordring i en specifik situation.

    Det kan fx være:
    – At lære en ny teknisk færdighed
    – At lykkes med en bestemt teknisk færdighed i en kampsituation
    – At vinde næste point
    – At vinde næste kamp
    – At vinde OL guld om fire år

  • Individuel fordi den er baseret på udøverens subjektive vurdering af muligheden for at lykkes med den konkrete udfordring den specifikke situation.

– – – – –

Hvis udøveren således tror på muligheden for at lykkes i en given sammenhæng, så resulterer dette i en stor grad af selvtillid.

Hvis udøveren i stedet tvivlermuligheden for at lykkes i en given sammenhæng, så resulterer dette i en lille grad af selvtillid.

 

Kort sagt gælder derfor følgende:

  • Jo mere selv-tro, desto større er selvtilliden.

  • Jo mere selv-tvivl, desto mindre er selvtilliden.

– – – – –

Typisk vil udøveren opleve, at den situationsspecifikke selvtillid er påvirket af både selv-tro og selv-tvivl. Det kan fx være:

  • At udøveren i høj grad tror på muligheden for at vinde en given kamp, men at han samtidigt anerkender modstanderens kvaliteter.

  • At udøveren overordnet set tvivler på muligheden for at vinde en given kamp, da han tidligere har tabt til denne modstander mange gange. Dog har udøveren (i modsætning til modstanderen) spillet rigtig godt på det seneste, hvilket giver en smule grund til at tro på muligheden for at overraske.

Det afgørende i den forbindelse er, om det er selv-troen eller selv-tvivlen, der der fylder mest i tankerne.

– – – – –

Slutteligt er det også værd at bemærke følgende:

Da selvtillid er individuel og situationsspecifik, så vil den også kunne ændre sig, når situationen eller vurderingen af situationen ændrer sig.

 

Dette kan fx ske:

  • Hvis modstanderen viser sig at være bedre (eller ringere) end forventet.

  • Hvis man kommer overraskende godt (eller dårligt) fra start.

  • Hvis en medspiller (eller modspiller) får tildelt et rødt kort.

  • Hvis man kommer foran (eller bagud) på et tidspunkt i kampen.

  • Hvis man lykkes (eller mislykkes) med en vigtig aktion.

  • Hvis man ændrer taktik undervejs i kampen.

  • Hvis man bemærker, at modstanderen virker træt, frustreret eller nervøs.

  • Hvis der opstår en pludselig skade (hos sig selv, en medspiller eller modstanderen).

     

På den måde kan udøverens selvtillid variere i løbet af en konkurrence (eller undervejs i et træningspas; fra dag til dag; fra uge til uge osv.).

Selvtillid’ er beskrevet mere udførligt i e-bogen: ”Mental styrke i sport” (som kan købes her).